30

Jul 2016

Ferierapport #3

Vi er nu nået til afslutningen af 2. af i alt 3 ugers ferie og må erkende at tiden går alt alt for hurtigt. Desværre har hold i ryggen sat en gevaldig dæmper på udfoldelsen og oveni måtte jeg en dag til Ålborg i embeds medfør for at montere en tracker på et skib til grønland. Det betyder alt i alt at tidsplanen ikke holder.

Jeg fik igen besøg af Hjørleif som ville hjælpe med at lægge fliser. Forinden fik je glagt vådrumsmembranen. Da vi pakkede fliserne ud var vi noget overraskede over vores valg. De enkelte fliser så på ingen måder ud som noget vi ville vælge men vi besluttede at det er helheden der gør det så vi tog chancen og gik i gang.

Nu hvor de ligger så er vi alligevel godt tilfredse med valget hvor vi satsede på at få naturfarver ind i huset. Fliserne minder meget om granitstenene som kirken er bygget af så det bestyrker os i troen på at valget er ok. stor tak til Hjørleif for både know how, humør og arbejdskraft!

Dagen efter testede vi endnu et stykke natur i huset:

De flade sten er samlet på stranden. Gad vide hvordan det blive rat lægge og fuge dem….?

Fliserne i brusekabinen skulle jeg selv sætte op og der er ikke specielt nemt i den trange plads. En laser er til stor hjælp når nederste række skal sættes.

Det slog mig lige at jeg hellere måtte tjekke afstanden imellem de tog vandudtag til bruseren inden jeg satte fliserne op og det var godt jeg gjord det for de mål jeg fik oplyset oprindeligt (15,6cm) ikke passer med det blandingsbatteri vi har købt. Jeg fik derfor flyttet det ene udtag 6mm ind imod midten:

Men hvad nu med de tog udtag og fliser? Hvordan laver man lige et hul i en flise? Jeg tog ind til Lemvigs 3 byggemarkeder for at købe et kopbor med diamantskær men til en pris på 1100,- måtte der alternativer til. Jeg kontaktede min murer og fik tipset om at bruge en vinkelsliber fra bagsiden og så afslutte med en tang. Det virker rigtig godt og resultatet kan ses her: