04
Dec 2016
Anden advent
Vejret har den sidste lange tid mest budt på vejr der har opfordret til indendørs arbejde så nu er vindueskarmene færdige og jeg har fået lavet et spisebord.
Rå firkantprofiler svejsede jeg hos Jørgen og plankerne fra Stark blev sat på og givet noget finish. Der var lidt fart på færdiggørelsen fordi vi ventede gæster.
Bordet er få timer gammelt men der hygges allerede 🙂
Denne weekend fik vi ryddet op i dette her:
Det var ligesom tiltrængt og nu er næsten alle elektriske installationer færdige.
Der er nu også mulighed for overnatning for op til otte personer! Så bare kom an 🙂 Susanne og Hjørleif har var de første til at afprøve gæsteværelset.
Her i weekenden var fokus på at få lavet en afskærmende reol på 1. sal:
Den opmærksomme lytter vil se et “hemmeligt” rum, hvor det er meningen at et gitter kan opbevares når det ikke skal forhindre små børn i at falde ned ad trappen.
Badeværelse har fået lys og en vaskemaskine:
Og der blev julehygget lidt:
Det er jo trods alt anden advent i december …
You must be logged in to post a comment.